Af Jeppe Elkjær Andersen - 25/03-18 15:51

Ulovligt parkerede biler angribes: Serie-hærværksmand på spilUlovligt parkerede biler angribes: Serie-hærværksmand på spil

En stribe bilejere i Aarhus-bydelen Frederiksbjerg har gennem de seneste måneder oplevet af få deres biler vandaliseret.

storybild

Modelfoto.

Kender du noget til sagen og har du billeder af biler, der har været udsat for hærværk på Ingerslevs Boulevard, så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til 1929@bt.dk eller på Facebook.

Bilerne har været ulovligt parkeret i den vestlige ende af Ingerslevs Boulevard og fået en hård medfart.

Mindst ti ulovligt parkerede biler har fået en hilsen fra en eller flere hærværkspersoner, når de har holdt ulovligt på et af to områder med hvide krydser, der markerer, at parkering er forbudt.

Det skriver Stiften, der har talt med flere beboere i området.

Her kender folk til hærværket mod bilerne, som oftest går ud over vinduesviskerne, men ingen ved tilsyneladende, hvem der står bag.

Stiften har talt med Birgitte Krøyer, der er fodterapeut og arbejder i området. Hun har taget flere billeder af hærværk mod de ulovligt parkerede biler, da hun mener, der er noget helt galt.

To episoder anmeldt

Hun synes, at selvtægt er det værste, der findes:

»Hvis man begynder at lave den form for hærværk, siger man jo samtidig, at man ikke tror på vores samfundsopbygning og hele vores retsvæsen, ja, man vender ryggen til vores demokrati,« siger hun til mediet.

Hun mener i stedet, at man skal kontakte politi eller kommunens parkeringsvæsen, hvis man har problemer med den ulovlige parkering.

På trods af formentlig mindst ti tilfælde af hærværk, så har Østjyllands Politi ifølge avisen kun fået to anmeldelser om hærværk mod biler i år.

Den første var 5. marts, og den anden anmeldte episode var 11. marts. Ved første sag blev det anmeldt, at en vinduesvisker var rykket af en bil, mens den anden sag drejede sig om et knust sidespejl.

Kender du noget til sagen og har du billeder af biler, der har været udsat for hærværk på Ingerslevs Boulevard, så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til 1929@bt.dk eller på Facebook.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Trump fyrer rådgiver efter hårde ord...
bt.dk
Beskyldt for at 'stå bag' grimme...
bt.dk
Holbæk Sygehus er igen åbent for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx