14/06-18 02:12

Formodet gerningsmand bag kasinorøveri melder sig selvFormodet gerningsmand bag kasinorøveri melder sig selv

Efter et røveri mod spillekasinoet Las Vegas i Valby har en formodet gerningsmand meldt sig selv til politiet.

storybild

Spillekasinoet Las Vegas på Vigerslevvej i Valby blev sent onsdag aften udsat for et røveri. Bjarke Ørsted/arkiv/Ritzau Scanpix

København. En mand har truet sig til et større pengebeløb under et røveri mod et spillekasino i Valby i København.

Klokken 22.01 onsdag modtog politiet således en anmeldelse om et røveri mod spillekasinoet Las Vegas på Vigerslevvej.

Det fortæller Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Mens politiet efterfølgende undersøgte gerningsstedet, modtog Københavns Politi en henvendelse fra politiet i Nordsjælland.

- Nordsjællands Politi fortæller os, at de har fået en henvendelse fra en mand, der gerne vil fortælle, at han har begået et røveri tidligere på aftenen, siger Kenneth Jensen.

Manden er derfor blevet anholdt som mistænkt i sagen og skal torsdag fremstilles for en dommer.

Politiet har god grund til at tro, at den mand, der selv har meldt sig, rent faktisk er gerningsmanden, oplyser den centrale efterforskningsleder.

- Ud fra overvågning kan vi se, at det højst sandsynligt er ham. Der er overensstemmelse med billederne. Så der har ikke blot været tale om en mand, der har meldt sig til politiet for at gøre sig interessant, siger Kenneth Jensen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx