12/06-18 07:58

Tidligere NBA-stjerne bryder ud i gråd over topmødeTidligere NBA-stjerne bryder ud i gråd over topmøde

Glædestårerne fik frit løb for Dennis Rodman, efter topmøde mellem Donald Trump og Kim Jong-un.

storybild

Den tidligere NBA-stjerne Dennis Rodman blev rørt til tårer over topmøde mellem Donald Trump og Kim Jong-un. Adek Berry/Ritzau Scanpix

Singapore. En begejstret Dennis Rodman, der er kendt for sine evner som basketballstjerne og deltager i reality-tv, lod tirsdag morgen en storpolitisk tåre falde i et interview med den amerikanske tv-station CNN, efter et historisk møde mellem USA og Nordkorea.

Dennis Rodman har en som en af få fra Vesten gennem længere tid været på god fod med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Rodman var samtidig en fortaler for Donald Trump under præsidentvalgkampen i 2016 og har tidligere deltaget i hans reality-show.

Efter et historisk møde tirsdag morgen mellem netop Trump og Kim, kunne Rodman ikke skjule sin begejstring.

I et følelsesladet interview med CNN gengav Rodman iført solbriller og en "Make America Great Again"-hat, hvordan han ifølge den tidligere NBA-stjerne selv havde fået et opkald fra Det Hvide Hus.

- Det er en skøn dag! Jeg er så glad, udbrød han under interviewet, hvorefter han beskrev Kim Jong-un som "et stort barn", der gerne vil hygge sig og "prøver at beskytte sit folk og sin ære".

- Den her fyr (Kim Jong-un, red.) vil bare gerne rundt i Verden. Han vil gerne til USA. Han vil nyde sit liv, og han vil have sit folk til at nyde deres liv, sagde Rodman.

Over for nyhedsbureauet AP oplyser Dennis Rodman, at han håber at besøge Det Hvide Hus efter topmødet.

Den tidligere NBA-stjerne fortæller til AP, at det var pressesekretær Sarah Huckabee Sanders, som ringede til ham.

- Hun sendte sine bedste ønsker, og sagde at Donald Trump er virkelig stolt af mig. Han er glad for, at jeg har en andel i hele den her situation.

AP har ikke fået mulighed for at bekræfte opkaldet fra Huckabee Sanders.

I sin samtale med AP jokede Dennis Rodman, at hans arbejde med forholdet mellem USA og Nordkorea burde sikre ham en andel af en Nobels fredspris.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx