11/06-18 20:44

Kims basketballven ankommer til Singapore før Trump-mødeKims basketballven ankommer til Singapore før Trump-møde

Topmøde mellem Donald Trump og Kim Jong-un er en enestående chance for at skabe fred, mener Dennis Rodman.

storybild

Dennis Rodman, som mandag ved midnat ankom til Singapore, har ifølge eget udsagn ingen aftale med den nordkoreanske leder før tirsdagens historiske topmøde med USA's præsident, Donald Trump. Adek Berry/Ritzau Scanpix

Singapore. Den pensionerede basketballstjerne Dennis Rodman, som tidligere har besøgt den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, er ankommet til Singapore mandag omkring midnat.

Rodman har ifølge eget udsagn ingen aftale med Kim i forbindelse med tirsdagens historiske topmøde med USA's præsident, Donald Trump.

Den lidt over to meter høje eksbasketballspiller er kommet "for at se, hvad der sker", og han kalder tirsdagens topmøde "en enestående chance" for at skabe fred.

Rodman håber, at "alt udvikler sig i en god retning for alle i verden".

Donald Trump og Kim Jong-un mødes tirsdag morgen på en ferieø ved Singapore.

Håbet for mødet er fra USA's side, at Trump kan indgå en aftale om, at Nordkorea sløjfer hele landets atomprogram.

Rodman er en af de få fra Vesten, som har været til møde med Nordkoreas leder, der siden sin magtovertagelse i 2011 ikke har været på andre udlandsophold end i Kina og et par skridt inde i Sydkorea.

Han har ingen aftale med Kim Jong-un om et møde i Singapore.

Kim har "lige nu større ting at bekymre sig om end at se mig", uddyber Rodman.

Den tidligere basketballspiller tilføjer dog, at han altid er blevet overrasket i forbindelse med sine møder med den nordkoreanske leder. Så måske vil han også i Singapore blive overrasket.

Det Hvide Hus har slået fast, at Dennis Rodman ikke vil spille nogen rolle i de diplomatiske forhandlinger. Trump har understreget, at Rodman ikke er inviteret til topmødet.

Den tidligere sportsstjerne, som er kendt fra den amerikanske basketball-liga NBA, bar en T-shirt med reklame for PotCoin på brystet, da han ankom til Singapore.

PotCoin, som er en kryptovaluta for cannabispushere, har tidligere sponsoreret hans rejse til Nordkorea.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Du kaster op efter 10 gram af det her...
bt.dk
Politiet søger vidner: Mand...
bt.dk
Blodig tirsdag: En dræbt og en såret...
bt.dk
Her er fem huse med pool til under 2...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx