12/06-18 04:24; Opdateret: 12/06-18 05:05

Trump efter møde med Kim: Vi har et fremragende forholdTrump efter møde med Kim: Vi har et fremragende forhold

Det første møde mellem Donald Trump og Kim Jong-un gik rigtig, rigtig godt, fortæller USA's præsident.

storybild

Begge ledere har følgeskab af et hold ministre, stabschefer og embedsmænd, der også deltager i det historiske topmøde. Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Singapore. USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har tirsdag middag lokal tid afsluttet deres første møde i Singapore. Her deltog kun de to og deres tolke.

Mødet varede 41 minutter og gik "rigtig, rigtig godt", sagde Trump efterfølgende.

- Vi har et fremragende forhold, lød det fra præsidenten.

Frem til tirsdag eftermiddag omkring klokken to eller tre lokal tid skal de to ledere diskutere atomnedrustning i Nordkorea og mildere sanktioner mod landet.

Det sker sammen med ministre og embedsmænd fra begge lande.

- Ved at samarbejde kan vi finde ud af det. Vi vil løse det, sagde Donald Trump til Kim Jong-un, mens pressen var til stede i mødelokalet.

Trump har tidligere kaldt den nordkoreanske leder for "den lille raketmand" og sagt, at ”intet regime har undertrykt sit eget folk mere brutalt end det onde diktatur i Nordkorea”.

Forud for tirsdagens topmøde var ordlyden dog en helt anden.

- Jeg forventer, at vi får et fantastisk forhold. Det er en ære at være her, sagde præsidenten til den fremmødte presse.

Det er første gang i historien, at en siddende amerikansk præsident og en nordkoreansk leder mødes.

Topmødet finder sted på et eksklusivt hotel på øen Sentose ud for Singapore.

Kim Jong-un har følgeskab af den nordkoreanske udenrigsminister, Ri Yong-ho, samt sin stabschef og spionchef, Kim Yong-chol, der for kort tid siden besøgte Donald Trump i Det Hvide Hus.

Fra amerikansk side deltager Trumps øverste sikkerhedsrådgiver, John Bolton, samt den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, der flere gange har været i Nordkorea for at mødes med Kim Jong-un.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jens Rohde: 'Mette Frederiksen er naiv'
bt.dk
Derfor er metroen så ULIDELIG varm
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Champions League øger puljen markant:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx