11/06-18 17:20; Opdateret: 11/06-18 18:09

FN-chef tilbyder vagthund under atomafrustning i NordkoreaFN-chef tilbyder vagthund under atomafrustning i Nordkorea

Hvis Trump og Kim bliver enige om en atomafrustning i Nordkorea, står FN-systemet parat til at verificere.

storybild

- Relevante parter i FN-systemet står klar til at støtte under denne proces på enhver tænkelig måde. Det gælder også verificering, hvis parterne skulle ønske det. De er hovedpersoner, siger António Guterres. Denis Balibouse/Reuters

New York. FN kan udfylde en rolle som vagthund under en atomafrustning i Nordkorea, hvis USA og Nordkorea tirsdag skulle indgå en aftale om dette.

Det siger FN's generalsekretær, António Guterres, dagen før USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, mødes i Singapore.

- Relevante parter i FN-systemet står klar til at støtte under denne proces på enhver tænkelig måde. Det gælder også verificering, hvis parterne skulle ønske det. De er hovedpersoner, siger Guterres.

Generalsekretæren opfordrer Trump og Kim til at gribe chancen og søge en diplomatisk løsning, så de kan "bryde den farlige cirkel", som "sidste år skabte så stor bekymring".

Det klare mål med det historiske møde mellem Trump og Kim må være "fred og bevislig atomafrustning", mener Guterres.

Dagsordenen for mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un ventes at kredse om især en fjernelse af alle atomvåben på Den Koreanske Halvø.

Men en officiel køreplan for mødet foreligger ikke.

Det Hvide Hus oplyste for knap en uge siden, at mødet ventes at begynde klokken ni tirsdag morgen lokal tid.

Ifølge en embedsmand fra den amerikanske centraladministration vil tirsdagens møde blive indledt med en samtale, hvor de to statsledere sidder uden rådgivere - kun med tolke.

Tidligere amerikansk forsvarsminister William Perry vurderer, at det kan ende med en "katastrofal" militær løsning, hvis Trump og Kim ikke kan lande en aftale.

- Hvis det mislykkes, så bliver det sikkert værre, end hvis denne proces slet ikke var indledt, siger Perry.

Perry har været ekspræsident Bill Clintons udsendte i Nordkorea. Han var i Nordkorea i 1999 for at drøfte det nordkoreanske atom- og missilprogram.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx