12/06-18 07:02

Analytikere kritiserer Trump for at mødes alene med KimAnalytikere kritiserer Trump for at mødes alene med Kim

Der bør skrives referat af Donald Trumps og Kim Jong-uns møde, mener tidligere general og analytiker.

storybild

Donald Trump og Kim Jong-un vil ifølge Donald Trump tirsdag morgen dansk tid underskrive et fælles dokument. Det fremgår ikke hvilken slags. Anthony Wallace/Ritzau Scanpix

Singapore. Det er en dårlig idé, at USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, mødes alene uden andet end tolke. Sådan lyder rådet fra en tidligere general og et tidligere medlem af USA's sikkerhedsråd.

Første led i topmødet mellem de to landes ledere involverede et møde mellem Trump og Kim uden rådgivere.

Når de to ledere mødes uden andet end tolke, bliver der ikke skrevet referat. Derfor kan de to ledere gå fra mødet og give forskellige indtryk af, hvad blev sagt og aftalt, lyder advarslen.

Det fraråder den tidligere amerikanske firestjernede general Barry McCaffrey på Twitter.

- Trump skal møde med KJU (Kim Jong-un, red.) en til en med kun tolke. Det er en uacceptabel fare for amerikansk sikkerhed. Udenrigs- og forsvarsministeren burde have modsat sig skriftligt, skriver Barry McCaffrey.

- Det nationale sikkerhedsråd burde få en udskrift af alle interaktioner med den brutale, atombevæbnede diktator.

Efter Trump og Kim havde talt uden rådgivere, kom de omkring klokken kvart i syv dansk tid til syne igen. Donald Trump oplyste til den fremmødte presse, at de to parter sammen vil underskrive et dokument, uden at det står klart hvilket.

Også Paul T. Haenle, der under præsidenterne George Bush og Barack Obama arbejdede i Det Hvide Hus som analytiker af særligt Kina, fraråder mødet mellem de to mænd alene.

Under overgangen mellem Bush og Obama var Haenle repræsentant for USA i forhandlinger om Nordkoreas atomprogram.

- Det er en dårlig idé, at Trump mødes med Kim Jong-un en til en, skriver Paul T. Haenle på Twitter.

- Nordkoreanerne har spillet det her spil i årtier. Trump er ny i det her spil og uinteresseret i detaljer og uvillig til at lære.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx