11/06-18 09:47; Opdateret: 11/06-18 16:43

Hongkong idømmer selvstyreaktivist seks år fængselHongkong idømmer selvstyreaktivist seks år fængsel

Politisk aktivist i Hongkong får en af de hårdeste domme siden 1997 for at opfordre til uroligheder.

storybild

Hongkong. Edward Leung, som har været en ledende skikkelse i Hongkongs uafhængighedsbevægelse, er blevet idømt en fængselsstraf på seks år for at have opfordret til uroligheder.

Den prodemokratiske aktivist Joshua Wong, som kæmper for selvstyre, men ikke uafhængighed, siger, at dommen er en af de hårdeste til en aktivist i Hongkong siden 1997.

Dommen er relateret til protester i 2016 i området Mong Kok, hvor det kom til voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi.

Sammenstødene var de hårdeste i Hongkong i flere årtier. Omkring 130 personer blev såret - de fleste af dem var politifolk.

I Hongkong kom der større fokus på ønsket om uafhængighed fra Kina efter voldsomme demonstrationer i 2014.

Den 27-årige Leung er den første fremtrædende selvstændighedsaktivist, som er blevet stillet for en domstol. Efter at han fik mange stemmer ved et lokalvalg i en af Hongkongs regioner i 2016, fik Leung forbud mod at stille op i politik.

Leung var fængslet, inden han fik dommen, fordi han i januar i år erklærede sig skyldig i overgreb på en politimand under sammenstødene i 2016. Dette var blevet takseret med et års fængsel.

To andre aktivister, Lo Kin-man og Wong Ka-kui, er blevet idømt henholdsvis syv år og tre og et halvt års fængsel.

- Det er skuffende at se, hvordan lovgivningen nu bliver anvendt politisk til at give ekstreme straffe til pan-demokrater og andre aktivister, skriver Chris Patten, som var den sidste guvernør i den tidligere britiske kronkoloni.

Patten siger, at lovgivningen er så vagt formuleret, at den åbner mange muligheder for magtmisbrug. Den lever ifølge Patten ikke op til international standard.

Hongkong har i over tyve år haft delvist selvstyre under Kina efter devisen et land - to systemer.

Men aktivister i millionbyen mener, at det kinesiske styre i stigende grad blander sig i anliggender, som hører under selvstyret.

En del af devisen indebærer, at borgerne i Hongkong har ret til vælge deres egen leder.

Men efter 20 år med delvist selvstyre er det blot 1200 medlemmer af en valgkomité, som kan pege på en leder af Hongkong. Hovedparten af medlemmerne anses for at være tilhængere af styret i Beijing.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx