Af Julie Laurs Bundgaard - 16/04-18 15:40; Opdateret: 16/04-18 16:54

Politiet frygtede skoleskyderi på dansk gymnasiumPolitiet frygtede skoleskyderi på dansk gymnasium

De turde ikke tage nogle chancer.

storybild

(Billede: Steven Knap)

Mandag eftermiddag har Københavns Vestegns Politi været talstærkt til stede foran undervisningsinsitutionen CPH WEST i Ishøj.

Både politifolk med maskinpistoler, ambulancer, lægeambulancer og biler fra PET set omkring Sydkysten Gymnasium.

På Twitter oplyser Københavns Vestegns Politi, at man har undersøgt 'mistænkelige forhold', og at en ung mand, som er en bortvist elev fra gymnasiet, er blevet anholdt i forbindelse med aktionen.

På et pressemøde mandag eftermiddag fortæller politiet ifølge TV 2, at man frygtede, at den unge mand ville begå et skoleskyderi. Det var angiveligt nogle bemærkninger, han havde sagt efter bortvisningen, der fik politiet til at frygte for et skyderi.

»I de tider vi lever i, tog vi ingen chancer. Vi anholdt eleven på hans bopæl uden dramatik. Samtidig spærrede vi gymnasiet af,« oplyste Københavns Vestegns Politi på pressebriefingen.

Manden bliver tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil kræve ham varetægtsfængslet. Han er ikke kendt af politiet i forvejen.

Politiet er ikke længere til stede ved gymnasiet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx