Af Christian Hansen - 17/03-18 20:55

Så du også de høje flammer ved København? Her er forklaringen bagSå du også de høje flammer ved København? Her er forklaringen bag

Netop som mørket sænkede sig over København, medførte høje flammer, at en del af himlen over hovedstaden blev lyst op.

storybild

Slukningsarbejdet gik hurtigt, ifølge Vagthavende Operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Jan Kirk-Iversen, og var næsten færdigt, da BT's fotograf nåede frem. (Billede: Mathias Øgendal)

Det skyldes en brand, der lørdag aften opstod på Amager Fælled.

Det fortæller Vagthavende Operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Jan Kirk-Iversen, til BT.

Han fortæller, at branden var startet nær Danhostel Copenhagen, hvor et græsareal på omkring 300 kvadratmeter stod i flammer, da brandvæsnet dukkede op.

»Der var meget høje flammer, og det gav en del røgudvikling. Vi overvejede at evakuere vandrehjemmet, fordi der var meget brandbart materiale i krattet. Vi var lidt nervøse for vandrehjemmet, for vindretningen var den helt rigtige,« siger han.

Heldigvis blev branden slukket, inden nogen kom egentlig i fare. Indsatsen varede en halv times tid, lyder det.

Jan Kirk-Iversen fortæller, at den omfattende kulde, der lige nu hærger Danmark, normalt begrænser risikoen for naturbrande. Men forholdene for utilregnelig ild har alligevel været til stede grundet 'den tørre vind,' fortæller den vagthavende operationschef.

Det vides ikke, hvordan branden er opstået.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx