Af Jeppe Pedersen - 16/02-18 20:18

Butikschef hang tyve ud på Facebook: Nu er han selv politianmeldtButikschef hang tyve ud på Facebook: Nu er han selv politianmeldt

Tyvene havde stjålet sprut til 400 kroner flasken.

Overvågningsvideo fra Meny-butik på Toftegårdsplads i Valby

I videoen kan du se, hvordan købmanden i Meny i Valby, Brian Rosenstand, i oktober lagde videoovervågning op af tyve, der stjal i hans to Meny-butikker i Valby.

Den nordjyske Spar-købmand Anders Nyby er blevet sigtet af politiet for at hænge butikstyve ud på Facebook.

Anders Nyby havde opdaget på en overvågningsvideo, at tre tyve havde stjålet seks flasker spiritus a' 400 kroner stykket fra sin Spar-butik på Iversensvej i Thisted.

Købmanden skyndte sig at anmelde tyveriet til politiet. Samtidig lagde han overvågningsvideoen på butikkens Facebook-side, men det er ulovligt.

Tirsdag fik han et opkald fra politiet om, at han var blevet sigtet for at lægge videoen frem offentligt.

»Det overraskede mig lidt, at de var hurtigere med mig end med sagen om de tre butikstyve,« siger Anders Nyby til Nordjyske.

Det kan ikke kommer bag på Anders Nyby, at det er ulovligt at lægge videoen op.

Ifølge Nordjyske har han tidligere modtaget en bøde for at gøre det samme. Nordjyske skriver samtidig, at Nordjyllands Politi er tæt på at fange de tre tyve.

Også sket i Meny

I oktober sidste år lagde købmanden i Meny i Valby, Brian Rosenstand, billeder og videoer - helt umaskeret - op af butikstyve, der ved højlys dag, gik ind og ud af MENY på Toftegårds Plads i Valby med varer for 8.000 kroner. Det gjorde han fordi, tyvene ofte gjorde det, hvilket kostede købmanden millioner af kroner årligt.

»Jeg gør ikke dette i provokation. Jeg gør det i oprør. Der er mange andre detailbutikker, der ikke gør noget ved det, fordi de ikke tør eller ikke har midlerne til det, men vi bliver noget ved det,« sagde han dengang til BT.

I sagen blev tyvene anholdt og dømt for butikstyveri, og Brian Rosenstrand slap med en bøde.

Kædedirektør i Meny, Kenneth Pedersen, udtalte dengang, at man bliver nødt til at overholde lovgivningen.

»Det er klart, at vi skal overholde lovgivningen. Og det tilstræber vores købmænd også. Derfor er opslaget også taget ned igen,« sagde Kenneth Pedersen til TV 2 Lorry dengang.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx