14/08-18 06:48

Dansk pensionskasse køber tyske ejendomme for 6,6 milliarderDansk pensionskasse køber tyske ejendomme for 6,6 milliarder

PFA satser milliarder på boligejendomme i Tyskland. Udbuddet er lavt og efterspørgslen høj, siger direktør.

storybild

København. Pensionsselskabet PFA har haft det store checkhæfte fremme og købt ejendomme for 6,6 milliarder kroner i Tyskland.

Ejendommene med et samlet areal på en kvart million kvadratmeter er spredt over 15 hovedsageligt større tyske byer.

For de mange penge får PFA en kommerciel bygning samt 33 ejendomme med over 3700 boliger.

Det oplyser PFA tirsdag i en pressemeddelelse.

- Den giver os en helt unik eksponering i både bolig og erhverv i et vækstende ejendomsmarked i Europas førende økonomi, siger Michael Bruhn, der er ejendomsdirektør i PFA, om investeringen.

Hvor stort et afkast PFA forventer at få ud af satsningen, ønsker selskabet ikke at oplyse.

- Mange af ejendommene ligger i storbyer som Berlin, Düsseldorf og München, hvilket giver et godt potentiale for et solidt, risikojusteret afkast til vores kunder, siger Michael Bruhn.

Investeringen er blandt de største PFA nogensinde har foretaget, oplyser pensionskæmpen, der i alt har over 500 milliarder kroner under forvaltning.

Mange pensionspenge er de senere år blevet ledt ind i andre investeringer end de traditionelle værdipapirer. Blandt andet som følge af det lave afkast på obligationer. PFA anser ejendomme for "et stærkt alternativ" til de mere klassiske måder at placere pengene på.

Især i Tyskland, hvor ejendomsmarkedet ifølge Michael Bruhn er præget af begrænset udbud og en meget høj efterspørgsel.

PFA forventer at overtage de 34 ejendomme ved udgangen af året.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx