04/06-18 12:47; Opdateret: 04/06-18 13:17

Betalingsselskabet Nets i milliardfusion med tysk rivalBetalingsselskabet Nets i milliardfusion med tysk rival

Kort efter, at firmaet bag dankortet, Nets, gik af børsen, bliver det fusioneret med tyske Concardis.

storybild

København. Betalingsselskabet Nets, der står for dankort, går sammen med den tyske konkurrent Concardis. Det er sket, kort efter at Nets blev overtaget af kapitalfonden Hellmann & Friedman og taget af børsen.

Det skriver Nets i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at ekspandere og være med til at forme den europæiske betalingsindustri.

- Tyskland rummer i sig selv et stort vækstpotentiale både i kraft af markedets størrelse, et højt forbrug, og fordi tre ud af fire betalinger stadig foregår kontant. Fusionen med Concardis Group etablerer os i den tysktalende del af Europa, skriver administrerende direktør i Nets Bo Nilsson.

Fusionen skal give Nets stordriftsfordele, og det er da også Nets, der bliver det fortsættende selskab.

Samlet vil det nye selskab have en omsætning på 1,3 milliarder euro - 9,7 milliarder kroner - og et driftsresultat på 3,7 milliarder kroner.

Ejerne af det samlede selskab bliver kapitalfondene Hellman & Friedman, Advent International og Bain Capital.

Fusionen skal godkendes af konkurrencemyndighederne.

Nets blev skabt i 1969 og fik sit navn, da det gik sammen med norske Nordito i 2010. Nets styrer blandt andet dankort og betalingsservice.

Selskabet var ejet af banker og pengeinstitutter, men blev i 2015 solgt til kapitalfonde for 17 milliarder kroner.

Året efter blev det børsnoteret til en værdi af 30 milliarder kroner. Og blev altså købt af børsen igen blot halvandet år senere i februar 2018. Det skete for 33,1 milliarder kroner.

Nets har en solid markedsposition i Norden, der er kendetegnet ved, at forbrugerne er hurtige til at tage nye betalingsmetoder og teknologier til sig.

Derfor har Nets flere gange været set som et potentielt opkøbsmål for de globale giganter, der gerne vil være foran kurven, når det kommer til fremtidens betalingsløsninger.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Du kaster op efter 10 gram af det her...
bt.dk
Efter Thulesen Dahls heftige...
bt.dk
Jens Rohde: 'Mette Frederiksen er naiv'
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx