12/06-18 09:43; Opdateret: 12/06-18 10:48

Ejerfamilie bag Haldor Topsøe åbner for salg og børsnoteringEjerfamilie bag Haldor Topsøe åbner for salg og børsnotering

En potentiel ny investor kan overtage en betydelig del af Haldor Topsøe og senere børsnotere virksomheden.

storybild

Den familieejede virksomhed Haldor Topsøe åbner for muligheden for en børsnotering. Det er hensigten, at en fremtidig finansiel minoritetsinvestor kan eje en betydelig del af virksomheden med mulighed for en børsintroduktion efter fem-syv år, meddeler virksomheden. Emil Hougaard/arkiv/Ritzau Scanpix

København. Den familieejede virksomhed Haldor Topsøe åbner for en mulig børsnotering. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Ejerfamilien bag Haldor Topsøe leder efter en investor, der kan sætte gang i væksten i virksomheden.

- Det er hensigten, at en fremtidig finansiel minoritetsinvestor kan eje en betydelig del af virksomheden med mulighed for en børsintroduktion efter fem-syv år, lyder det.

Familien vil dog forblive i virksomheden som langsigtet hovedaktionær. Det giver tilsammen et stærkt udgangspunkt, fastslår Jeppe Christiansen, formand for bestyrelsen i Haldor Topsøe, i meddelelsen.

- Vi mener, at kombinationen af langsigtede majoritetsejere og minoritetsinvestorer, hvis aktier kan handles på børsen, har vist sig at være en meget stærk ejerstruktur, der sikrer en stærk og profitabel udvikling, siger han.

Virksomheden Haldor Topsøe er kendt for at fremstille katalysatorer og teknologier til den kemiske industri og raffinaderier. Den er opkaldt efter stifter Haldor Topsøe.

Han var kemiingeniør og grundlagde livsværket i 1940.

Virksomheden har i dag mere end 2300 ansatte og omsatte for over fem milliarder kroner i 2017.

Haldor Topsøe døde i 2013 - blot fire dage før sin 100-års fødselsdag.

Virksomheden er i familiens eje gennem Haldor Topsøe Holding. Familien, der tæller fire børn og ti børnebørn, er aktive ejere.

Således er to af grundlæggerens børnebørn, Jakob Haldor Topsøe og Christina Teng Topsøe, medlemmer af Haldor Topsøes bestyrelse.

Jakob Haldor Topsøe er formand for bestyrelsen i Haldor Topsøe Holding. Han siger i meddelelsen, at virksomheden er dyrebar for Topsøe-familien.

- Og vi vil til en enhver tid gøre alt for, at den er i den bedst tænkelige position til at vokse og udvikle sig.

- Vi er sikre på, at ved at invitere en eller flere investorer om bord – på acceptable betingelser – kan vi sætte Haldor Topsøe i stand til at accelerere udviklingen af løsninger, som kan styrke forretningen yderligere og gøre en positiv forskel i verden, siger han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx