16/05-18 10:32

Fusion giver farlig konkurrence på markedet for høreapparaterFusion giver farlig konkurrence på markedet for høreapparater

Det er skidt nyt for konkurrenterne, at Widex og Sivantos fusionerer. De vil tage en større del af kagen.

storybild

Widex, der længe har været den mindste af de danske høreapparatsproducenter, bliver fusioneret med konkurrent. Scanpix/Tidsvilde Stine

København. Høreapparatsbranchen er domineret af en håndfuld producenter, der spinder guld i det lukrative marked. Derfor skaber det røre og pres på aktiekurserne, at to af de mindste går sammen og skaber en gigant.

Danske Widex og Sivantos har offentliggjort fusionsplaner, og det sender fra børsåbningen aktierne i konkurrenterne GN Store Nord og Willam Demant Holding.

- Fusionen kommer til at skabe en meget, meget stærkt konkurrent i høreapparatsmarkedet. En spiller, der kommer til at kunne matche de største fuldt ud, siger analytiker hos Sydbank Morten Imsgard, der følger begge aktier.

Høreapparatsmarkedet består for nuværende af schweiziske Sonova, William Demant Holding, Sivantos, GN, Widex og amerikanske Starkey.

Sonovo og William Demant Holding sidder på godt en fjerdedel af markedet hver, Sivantos og GN Store Nord lidt over 15 procent hver mens Widex og Starkey delt resten.

- Der er ingen dårlige høreapparatsproducenter tilbage. Alle seks spillere kan lave gode høreapparater. Men de er ikke lige gode til at sælge dem.

- Widex har været gode til at lave høreapparater, men ikke så gode til at sælge dem. Det ændrer sig med denne her fusion, og det presser de andre spillere, siger Morten Imsgard.

Specielt GN Store Nord er presset. Det er da også GN Store Nords aktier, der er hårdest ramt af nyheden.

- Frygten er - specielt for GN - at markedet knækker over i to. Så der kommer tre store spillere og så tre små. Det er farligt, hvis der kommer et A- og et B-hold, og at GN Store Nord ender på det sidste.

- Audiologer vil typisk have to tre brands for at gøre det simpelt, og det vil typisk være de største, siger Morten Imsgard.

Efter en times handel på børsen ligger William Demant Holding i et marginalt minus, GN Store Nord falder 2,7 procent og Sonova falder 3,0 procent i Schweiz.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Inger Støjberg kritiserer kendt...
bt.dk
Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Tidligere Premier League-stjerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx