06/06-18 10:21

Lego kæmper mod Bela Friends og andre kopisterLego kæmper mod Bela Friends og andre kopister

Legos jurister reagerer flere hundrede gange hvert år, når andres varer kommer for tæt på de ikoniske klodser.

storybild

København. Med et kig på hjemmesiden lepinworld.com kan man umiddelbart blive i tvivl.

Er man ved at kigge på legetøj fra den danske producent Lego. Eller hører serierne med farverige byggeklodser og små figurer af plastik med navne som Lepin City, Lepin Super Heroes eller Lepin Star Wars til i et andet legetøjsunivers.

Hos Lego er det afgørende, at forbrugerne aldrig skal være i tvivl, og derfor reagerer Legos jurister flere hundrede gange hvert år på sager, hvor andre efter Legos mening overskrider varemærkerettighederne.

- Vi har set gennem årtier, at andre producenter har kopieret Lego-klodsen. Med digitalisering og onlinesalg er det en global udfordring, som vi håndterer på bedste vis ved at handle, når vi ser unfair konkurrence, siger Roar Rude Trangbæk, pressechef i Lego.

- Det er rigtig vigtigt at understrege, at fair konkurrence er i alles interesse. Men vi reagerer, når vi ser unfair konkurrence, hvor producenterne forsøger at føre forbrugerne bag lyset eller bryder vores rettigheder, siger han.

Handel med kopivarer er generelt et voksende problem for erhvervslivet.

Nye tal fra EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EU IPO) viser, at 13 forskellige sektorer årligt mister seks procent af det direkte salg i Danmark på grund af handel med kopivarer. Det svarer til 8,6 milliarder kroner i tabt salg for virksomhederne.

Hos Lego vil Roar Rude Trangbæk ikke give et bud på, hvad det koster.

Men der er formentligt sat betydelige ressourcer af til at overvåge kopiprodukter og forsøge at få dem stoppet.

I 2017 vandt Lego således en sag ved de kinesiske domstole mod en producent, der fremstillede kopier af Lego under navnet Bela Friends.

Men ifølge retten var det for tæt på Lego Friends, der er et pastelfarvet univers målrettet piger. På nettet kan man finde billeder af den kinesiske Bela Friends-serie, der til forveksling ligner de danske klodser.

Det er kun et fåtal af de hundrede tilfælde, som Lego hvert år reagerer på, som ender ved retten, siger Roar Rude Trangbæk. Andre gange løses det mindeligt.

I øjeblikket afventer Lego dog afgørelsen på endnu en sag i Kina. Denne gang mod producenten Lepin, som Lego mener, laver en til en kopier af Legos produkter.

- Vi fører sager til domstolen, når vi mener, at der er behov for det, siger pressechefen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Beskyldt for at 'stå bag' grimme...
bt.dk
Turister badede på helt mennesketom...
bt.dk
Dolberg havde svært ved at forstå...
bt.dk
Du kaster op efter 10 gram af det her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx