08/08-18 15:05

Totalkredit-boss har lært af gebyrsag anlagt af vrede kunderTotalkredit-boss har lært af gebyrsag anlagt af vrede kunder

Kritik fra kunder, der er så utilfredse med Totalkredit, at de har slæbt selskabet i retten, gør indtryk.

storybild

København. Selv om realkreditselskabet Totalkredit er blevet frifundet i Østre Landsret i en sag, om hvorvidt forhøjelse af kunders lånegebyrer var rimelige, så er det langt fra en vindersag for selskabet.

Det erkender Totalkredits administrerende direktør, Camilla Holm. For det gør indtryk, at der er kunder, der har følt sig så uretfærdigt behandlet af selskabet, at de vil kaste sig ud i en årelang retsstrid.

- Det er klart, at kritikken gør indtryk.

- Vi har rettens ord for, at vi ageret juridisk korrekt, men det er klart, at vi tager læring fra retssagen og fra kundernes kritik og frustration med os videre, siger Camilla Holm.

Tre boligejere har i to sager stævnet Totalkredit. De ville have afprøvet i retten, om stigninger i gebyret på deres boliglån - bidragssatsen - var rimelige i forhold til deres aftaler med selskabet og regler på området.

Det var de, konkluderede retten, som frifandt Totalkredit, der er ejet Nykredit. Også BRFkredit blev frikendt i en lignende sag, der blev afgjort samtidig onsdag.

Hos BRFkredit noterer man sig blot, at dommen er faldet ud til BRFkredits fordel som forventet, og at selskabet ikke har yderligere kommentarer.

Det, som Totalkredit har lært af sagen, handler især om, måden hvorpå mulige stigninger i bidragssatserne kommunikeres til kunderne, lyder det.

- Den største læring er, hvor vigtigt det er at kommunikere enkelt, klart og præcist til kunderne. Det er noget, vi vil gøre os endnu mere umage for at blive gode til i Totalkredit, siger Camilla Holm.

- Vi har allerede gennemført en række tiltag, hvor vi eksempelvis i kundernes lånedokumenter præciserer nogle af de vilkår, der gælder for deres lån i Totalkredit. Det kunne være eksempler på, hvornår der er adgang til at hæve lånebidraget, siger hun.

Boligejerne har fået fri proces til at føre sagerne. De er af så principiel karakter, at de sprang byretten over og havnede direkte i Østre Landsret.

Boligejerne overvejer at anke sagen, hvis de igen kan få fri proces, så den dermed skal afprøves i Højesteret.

For de enkelte boligejere er der tusindvis af kroner på spil. Men for realkreditbranchen kan det få store konsekvenser, hvis sagen falder ud til boligejernes fordel. Branchen har i de senere år hævet bidragssatserne markant for tusinder af boligejere.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx