08/08-18 23:02

Hede præster vil have sommerkjolerHede præster vil have sommerkjoler

Den ekstremt varme sommer har udfordret de danske præster, hvis klassiske præstekjoler er af tung uld.

storybild

Præsterne har det hårdt i varmen, da præstekjoler er lavet af uld. Jens Nørgaard Larsen (arkiv)/Ritzau Scanpix

København. Onsdag bød på varmerekord i Danmark og markerede endnu en dag i en lang, varm og tør sommer. Det er ikke kun landbruget, der har problemer med heden. Også de danske præster kæmper med varmen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Jeg elsker præstekjolen, men det er ulideligt at arbejde i de varme præstekjoler i disse dage.

- Det er som at hoppe ind i en polstret sofa. Vi mangler i den grad en sommerudgave, siger præstevikar i flere sogne på Sjælland Regitze Marker til avisen.

Selv om kirker normalt er kolde rum, så har den ekstreme varme, der har hærget siden maj, gjort selv dem varme. Og ved eksempelvis begravelser skal præsten være udenfor.

Ifølge Kristeligt Dagblad har varmen fået flere præster til at tænke i nye løsninger. Blandt andre Gabrielle Nilausen, der har lavet et bælte med køleelementer, hun kan have på under præstekjolen.

- Jeg havde oplevet et par gudstjenester, hvor sveden drev af mig, og jeg næsten blev dårlig. En besvimet præst er der ingen, der har glæde af, så hvis disse somre er fremtiden, bør der komme et bedre alternativ, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hos Præsteforeningen har man fokus på problemet.

- Det er en udfordring, og vi følger situationen. Hvis vi får flere somre af denne slags, så kan det være, at vi skal til at overveje, om det skal være muligt, at alle kan få en tyndere sommerdragt, siger næstformand Niels Vincens Grunnet til avisen.

Under de nuværende regler kan præster få to tjenestedragter de første 16 år af deres virke. Efter fire år kan man vælge en tyndere udgave, hvis man allerede har en klassisk præstekjole.

Præstekjoler er lavet af engelsk uld og er lange og sorte. De bliver produceret af et firma i Sønderborg og koster 20.000 kroner per styk.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx