08/06-18 04:03

Hver tredje dansker mærker ikke økonomisk opsvingHver tredje dansker mærker ikke økonomisk opsving

Selv om reallønnen er steget, huspriserne stiger, og flere er i arbejde, føles det ikke hos mange danskere.

storybild

Specielt pensionister føler ikke, at de har fået del af det opsving, der har domineret dansk økonomi de seneste år. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

København. Langt de fleste økonomiske nøgletal viser, at det går bedre for danskernes økonomi. Og i maj erklærede regeringen, at vi nu officielt er i en højkonjunktur.

Men mens økonomi- og indenrigsministeren talte om sol og forår, så viser en stor undersøgelse, der er foretaget af Danske Bank, at mere end hver tredje dansker ikke mener, at de har oplevet en nævneværdig fremgang i økonomien. Blandt pensionister er tallet små 60 procent.

Ni procent af de adspurgte mener, at deres økonomi er blevet værre.

- Dansk økonomi er inde i et opsving. Og det oplever rigtig mange. Men der er også en gruppe - og en relativt stor en - der føler, at opsvinget ikke kommer dem til gode.

- Det kan der være individuelle grunde til, men det vidner også om, at opsvinget ikke buldrer derudad, som det gjorde for ti år siden, siger privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Målingen, der er del af rapporten "Økonomisk Tryghed 2018", spejler udviklingen i tallene for forbrugertilliden i Danmark.

De har længe vist, at mens danskernes tillid til økonomien er i bedring, så mener de adspurgte ikke, at tiden er til at købe større forbrugsgoder.

Det indikerer, at der trods opsvinget - der ifølge Danske Bank har givet den gennemsnitlige familie 2000 kroner mere om måneden i disponibel indkomst siden 2008 - ikke er den samme optimisme som før krisen.

- Vores undersøgelse viser, at folk hellere vil spare penge op end at bruge dem. På den måde er dette her opsving fundamentalt anderledes end det sidste, siger Louise Aggerstrøm.

Undersøgelsen viser, at 37 procent af de adspurgte ville bruge en indkomstfremgang på 500 kroner på opsparing til uforudsete udgifter, 18 procent ville spare op til ting som bil eller bryllup og ni procent til pension.

- Det er helt anderledes end før krisen. Men det opsving var heller ikke holdbart. I 2007 brugte folk gennemsnitligt 108 kroner, hver gang de tjente 100. Nu er det omvendt.

- Jeg tror, at mange har lært noget af krisen. Og de har oplevet, at hvis det virker for godt til at være sandt, så er det nok, fordi det er det. Der er kommet noget mere mådehold, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx