08/08-18 07:53; Opdateret: 08/08-18 09:03

Novo øger bundlinje med en milliard trods pres fra svag dollarNovo øger bundlinje med en milliard trods pres fra svag dollar

Novo Nordisk tjente 21 milliarder kroner i første halvår 2018. Svag dollarkurs koster fortsat på omsætning.

storybild

Novo Nordisk har sit hovedkvarter i Bagsværd. Her ruller milliarderne ind, selv om en svag dollarkurs koster for medicinalvirksomheden, der har en stor del af sin omsætning i USA. Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix

København. Selv om valutaen på det vigtigste marked for den danske medicinalgigant Novo Nordisk er svag, så formåede Novo Nordisk alligevel at øge bundlinjen i første halvår 2018.

Novo Nordisk kom ud af første halvår 2018 med et resultat på 21 milliarder kroner - en stigning på fem procent eller en milliard i forhold til samme periode i 2017.

Det viser selskabets regnskab.

Bundlinjen øges, selv om salget af insulin og andre produkter faldt i første halvår. Ifølge Michael Friis Jørgensen er det en svag dollarkurs, der koster, når resultaterne skal omregnes til danske kroner.

- Novo Nordisk har næsten halvdelen af sit salg på det amerikanske marked, så når dollaren falder, koster det for Novo på både toplinje og bundlinje.

- Når Novo alligevel har kunnet øge bundlinjen, skyldes det, at man har kunnet afdække sig i regnskabet - det er en smule regnskabsteknik, siger han.

Omsætningen gik fem procent tilbage til godt 54 milliarder kroner i første halvår. Novo Nordisk fremhæver også selv, at dollarkursen koster.

- Resultat af primær drift faldt med otte procent i kroner og steg med fire procent i lokale valutaer til 24,7 milliarder kroner, lyder det.

Ifølge Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker hos Alm. Brand, har Novo Nordisk alt i alt klaret sig godt, men ikke prangende, i årets første seks måneder.

- Renser man for valutakurser, har Novo Nordisk en stabil vækst, men ikke som i de gode gamle dage, siger han om Novo, som tidligere har haft lange perioder med tocifrede vækstrater.

Også udsigt til, at Novo får lavere priser for sine produkter i USA i det kommende år, er med til at trække ned i regnskabet, vurderer analytikeren.

Presset fra dollarkursen ser faktisk ud til at lette lidt i de kommende måneder, så Novo Nordisk kan se en smule mere positivt på udsigterne for resten af året målt i danske kroner. Prognosen fastholdes i lokal valuta.

Novo venter stadig en vækst i omsætningen på tre til fem procent og en stigning i driftsresultatet på to til fem procent målt i lokal valuta.

Væksten i kroner ventes nu at blive henholdsvis fem og syv procentpoint lavere målt på omsætningen og driftsresultat.

Tidligere var forventningerne endnu mere pessimistiske. Her forudså Novo, at væksten i kroner ville blive henholdsvis seks og ni procentpoint lavere.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx