08/06-18 08:25; Opdateret: 08/06-18 08:35

Jyske Bank sender milliardgave til sine aktionærerJyske Bank sender milliardgave til sine aktionærer

Jyske Bank begaver fredag sine aktionærer med samlet to milliarder kroner. Det skriver banken via fondsbørsen.

storybild

København. Toppen i Jyske Bank har fundet gaveposen frem til aktionærerne fredag morgen i form af udbytter og annullering af egne aktier.

Banken skriver ikke om baggrunden, men en nylig fusion mellem Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank har givet penge i kassen.

Fredag morgen fortæller Jyske Bank, at man vil give et ekstraordinært udbytte på 5,89 kroner per aktie. Det svarer til 500 millioner kroner.

Samtidig vil banken annullere 4,2 millioner egne aktier til en samlet værdi på 1,5 milliarder kroner.

At annullere egne aktier er positivt for aktionærerne. En aktie er en andel af en virksomhed, så når nogle bliver annulleret, repræsenterer de tilbageværende aktier en større del af den samlede værdi.

Jyske Bank ejede efter et rodet forløb små 40 procent af Nordjyske Bank. I forbindelse med fusionen forhandlede Jyske Bank sig til et salg af posten til Nykredit for omkring 1,4 milliarder kroner.

Det er dog ikke penge, Jyske Bank mangler, så derfor var det ventet, at nogle af pengene fra salget af aktierne ville blive sendt aktionærernes vej.

- Jyske Bank er nu igen massivt overkapitaliseret. Det skyldes ikke kun 1,4 milliarder, som de ikke tidligere har kunnet "regne" med, skriver investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen:

- Men formentlig også, at de efter den salgsproces, som startede med deres seks domicilejendomme i København beliggende på Amager, Østerbro og Frederiksberg, forventeligt vil kunne indkassere i omegnen af 500 millioner kroner over de kommende måneder efter et salg.

Jyske Bank åbner da også for, at der kan komme yderligere penge aktionærernes vej.

- Når delårsrapporten for første halvår 2018 offentliggøres, vil det fremgå, om bestyrelsen har vurderet, at der er økonomisk grundlag for yderligere kapitaludlodning i form af udbytte og/eller aktietilbagekøb, skriver Jyske Bank.

Aktierne i Jyske Bank lukkede torsdag i 344 kroner per aktie.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Beskyldt for at 'stå bag' grimme...
bt.dk
Turister badede på helt mennesketom...
bt.dk
Dolberg havde svært ved at forstå...
bt.dk
Du kaster op efter 10 gram af det her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx