11/06-18 13:05

Stærk krone medvirker til længste tid med eksporttab i 21 årStærk krone medvirker til længste tid med eksporttab i 21 år

For første gang i 21 år er dansk vareeksport faldet seks måneder i træk. Valutakurs spiller ind.

storybild

København. Med endnu et fald i eksport af danske varer i april har virksomhederne rundet en milepæl.

For første gang i de over 21 år, Danmarks Statistik har ført regnskab med eksporten af varer, er eksporten faldet seks måneder i træk.

Faldet rammer dansk eksport bredt, siger chefanalytiker i Dansk Industri Allan Sørensen. Han peger især på en medvirkende årsag til faldet.

- Det kommer i samme periode, som vi har haft en markant styrkelse af vores valutakurs. Det kan betyde, at virksomhederne får færre penge, når de veksler deres varer om til danske kroner, siger Allan Sørensen.

- Danmarks Statistik opgør også eksport i mængdebegreber - kvantumindeks kaldes det. Der ser vi helt klart en opbremsning af eksporten, men ikke samme tilbagegang, siger han.

Ifølge Allan Sørensen er "en kurv af forskellige valutaer" svækket over for kronen over en periode. For eksempel den svenske krone, det britiske pund og ikke mindst den amerikanske dollar. Alle tre er vigtige danske samhandelspartnere.

- Dollaren vejer tungt, fordi mange andre lande følger dollarens bevægelser. I april for et år siden kostede en dollar næsten syv kroner mod seks kroner i april i år, siger han.

Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, giver samme forklaring.

- Det har kostet på eksporten, at dollaren faldt gennem en lang periode. Det rammer Danmarks eksportpriser målt i kroner, men mængdeudviklingen er ikke decideret dårlig, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik faldt eksporten af varer med 2,0 procent i april. Faldet er trukket af næringsmidler, maskiner og kemiske varer, herunder medicin. I alt blev der eksporteret varer for en værdi af 51 milliarder kroner.

Opgørelsen dækker udenrigshandel med varer eksklusive skibe, fly, brændsel med videre. Den er korrigeret for normale sæsonudsving, oplyser Danmarks Statistik, der har opgjort tallet siden januar 1997.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Beskyldt for at 'stå bag' grimme...
bt.dk
Turister badede på helt mennesketom...
bt.dk
Dolberg havde svært ved at forstå...
bt.dk
Du kaster op efter 10 gram af det her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx