31/05-18 12:33

Ny havmøllepark får Rønne Havn som omdrejningspunktNy havmøllepark får Rønne Havn som omdrejningspunkt

Rønne Havn bliver udskibningshavn for havmølleparken Kriegers Flak, der skal opføres fra 2020.

storybild

København. Der bliver endnu mere liv på havnen i Rønne, når byggeriet af den store havmøllepark Kriegers Flak begynder i 2020.

Siemens Gamesa, der skal stå for opførelsen af de 72 vindmøller, har nemlig valgt den bornholmske havn som udskibningshavn for de elementer, der skal bruges.

Rønne Havn er lige nu i gang med at blive udvidet. Allerede næste år er en ny, 300 meter lang kaj færdig og klar til at tage imod gods. Samtidig øges havnedybden til 11 meter.

- Det er en ny kaj, når vi tager den i brug om to år, og den er særdeles stærk i sin konstruktion.

- Det betyder, at komponenterne kan komme tæt på kajkanten, og det har vi brug for. Vi kommer jo med elementer, der vejer over 400 ton, siger Bent Rasmussen, der er projektansvarlig i Siemens Gamesa Renewable Energy.

Han fremhæver også de gode flyforbindelser og kombinationen af Øresundsbroen og hurtigfærgen fra Ystad som afgørende for valget.

For Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), er det vigtigt, at øen bliver kendt for andet end at være en yndet feriedestination.

- Bornholm er så meget mere end det, og jeg er glad for, at erhvervsaspektet ved øen nu træder tydeligt frem.

- Vi kan bygge oven på en århundredgammel maritim tradition og med det nye havneområde tage et meget nutidigt greb på det, siger hun.

Kriegers Flak kommer til at ligge i Østersøen, mellem 14 og 40 kilometer øst for Stevns.

Når den er færdig, leverer den strøm svarende til 600.000 husstandes forbrug.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx