07/08-18 15:23; Opdateret: 07/08-18 17:58

Mærsk sænker forventninger til 2018Mærsk sænker forventninger til 2018

Selv om A.P. Møller - Mærsk transporterer flere varer, er det ikke nok til at opveje højere brændstofpriser.

storybild

København. Stigende usikkerhed om fragtrater, brændstofpriser og valutakurser får A.P. Møller - Mærsk til at sænke forventningerne til 2018.

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Der ventes nu et driftsoverskud på 3,5 til 4,2 milliarder dollar mod tidligere ventet 4-5 milliarder dollar.

Også forventningerne til det såkaldt "underliggende resultat" justeres. Mærsk forudser nu, at det bliver positivt.

Men hidtil har selskabet stillet sine investorer i udsigt, at det ville blive højere end i 2017, hvor det landede på 356 millioner dollar.

Nedjusteringen kommer, selv om Mærsk fragter flere varer i sine skibscontainere. For nok har de priser, rederiet tager for den ydelse, rettet sig på det seneste, efter et kraftigt fald i første kvartal.

Men fragtraterne er ikke steget nok til at kompensere for, at brændstofpriserne er steget markant, forklarer selskabets topchef, Søren Skou.

- Resultaterne har forbedret sig fra et svagt første kvartal, udtaler han i en skriftlig kommentar.

- Men som konsekvens af de høje brændstofpriser, hvilket vi ikke fuldt ud er blevet kompenseret for gennem højere fragtrater, har vi justeret vores forventninger til 2018.

A.P. Møller - Mærsk offentliggør egentlig først sit regnskab for andet kvartal den 17. august. Men sammen med nedjusteringen af de finansielle forventninger, løfter selskabet sløret for nogle af tallene.

Omsætningen i andet kvartal blev på 9,5 milliarder dollar, og driftsresultatet var på 0,9 milliarder dollar.

I gennemsnit er brændstofpriserne steget 28 procent i forhold til samme periode sidste år. Fragtraterne er faldet 1,2 procent i forhold til andet kvartal 2017.

Trods nedjusteringen steg selskabets aktiekurs efter meddelelsen. Formentlig skyldes det, at markedet allerede havde set det komme.

Ifølge de seneste estimater indsamlet af Bloomberg troede de aktieanalytikere, der følger selskabet, i snit, at Mærsk ville få et driftsoverskud på 3,87 milliarder dollar i 2018.

- Det lå allerede meget i kortene, at der skulle nedjusteres. Vi havde set konkurrenterne gøre det, og mange havde gættet på endnu lavere resultater, siger aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand til Ritzau Finans.

Da børsen lukkede tirsdag, kostede en B-aktie i selskabet 8950 kroner. Det er 6,4 procent mere end mandag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx