Af Trina Nielsen - 27/03-19 22:02

Metro Service fastholder bøde til 1-årige KayaMetro Service fastholder bøde til 1-årige Kaya

I august sidste år fik etårige Kaya en bøde i metroen. Det klagede Kayas mor over. Først til Metro Service, der fastholdt bøden, og senere til ankenævnet, som så afgjorde, at bøden skulle frafaldes.

storybild

Etårige Kaya forstod ikke meget af, hvad der skete i metroen, da hun fik en bøde.

Men den afgørelse har Metro Service nu imidlertid nægtet at følge.

De mener stadig, det er etårige Kaya, der hæfter for bøden.

En bøde, som hun altså fik stukket i hånden af en kontrollør i sommer, da hun var ude at køre med sin mormor, tvillingebror og storesøster på fire.

Mormor Irene Dahl med de to tvillinger Kaya og Villum på et år. (Billede: PRIVATFOTO)

Kayas mormor havde tjekket ind på sit personlige rejsekort i den tro, at børn under 12 år kørte gratis med.

Men hun måtte tro om igen. For pludselig stod en kontrollør foran hende og bad hende vælge, hvilket af børnene der skulle have kontrolafgiften, for hun kunne kun have to af dem med på sit rejsekort.

Og hun kunne altså ikke selv få udstedt bøden, da hendes eget rejsehjemmel ifølge Metro Service var i orden.

Kayas mor, Stine Dahl, var mildest talt chokeret, da hun hørte om sin mors oplevelse med børnene i metroen.

»Børn kan godt få bøder, hvis de forstår, hvad de laver. Men det nytter ikke noget, at man giver babyer bøder. Hun skal ikke registreres i et register, fordi mormor ikke kan reglerne,« sagde Stine Dahl til B.T. i august.

Her var hun i gang med at formulere en klage til Metro Service, som de altså endte med at afvise.

Metro Service fastholdt, som de også fortalte til B.T., at den rigtige procedure var blevet fulgt.

Stine Dahl formulerede derfor efterfølgende en seks sider lang redegørelse til Ankenævnet for bus, tog og metro.

Kaya kan nu sige, hun fik sin første afgift som etårig. (Billede: PRIVATFOTO)

Her bad hun dem tage stilling til, hvorvidt man kan give en bøde til en etårig, der på grund af manglende udvikling ikke kan påvirke, om der bliver indkøbt gyldig rejsehjemmel eller ej.

Det ville være det samme som at give bøden til en hund i stedet for til hundens ejer, argumenterede Kayas mor Stine Dahl.

Og i december fik hun således også ret i sin argumentation, da ankenævnets afgørelse faldt.

B.T. har fået indsigt i nævnets afgørelse, hvor de blandt andet skriver følgende:

'Sådan som rejsereglerne er formuleret i dag, er der ikke hjemmel til, at Metro Service kunne opkræve en kontrolafgift hos den voksne, som havde tilsynspligten med barnet på et år og ni måneder eller til barnet. Metro Service skal frafalde kontrolafgiften.'

Men den afgørelse har Metro Service altså valgt at opponere mod, hvilket de har mulighed for, da de ikke er bundet af ankenævnets afgørelse.

Og derfor har Stine Dahl nu fået en e-mail om, at sagen bliver taget op igen til marts.

»Metro Service vil have ankenævnet til at tage stilling til, hvor gammel man så skal være for at kunne få en bøde. Nu er det blevet en principiel sag mellem dem. Den hænger bare stadig over hovedet på os, og jeg tænker, man har et ansvar for at trække de svage parter ud,« siger Stine Dahl.

Stine Dahl med sin datter Kaya, da hun var nyfødt.

Hun er godt træt af, at det i et halvt år har fyldt meget og slugt en så stor del af hendes tid

»De spilder rigtig mange menneskers tid. Det er især træls for os, fordi vi står som borgerne i den anden ende,« siger hun.

Hun fortæller, at flere ikke har kunnet forstå, at de overhovedet gider lægge kræfter i det og tage kampen, når det ikke handler om mere end 375 kroner.

Men for Stine Dahl handler det om langt mere end penge.

»Det handler om at beskytte nogle folk, der ikke selv kan sige fra. Jeg tænker da, det er et ansvar, man har som forældre,« siger hun og afslutter:

»Hvis Kaya ikke betaler, hvilket hun jo reelt ikke kan, i forhold til at hun nu kun er to år gammel, ender det med, at Skat skal inddrive kontrolafgiften. Det sker ved, at hun bliver registereret i et system over borgere, der har gæld til staten.«

B.T. har forgæves forsøgt at få et interview med Metro Service.

I en e-mail skriver selskabet, at man fortsat mener, at afgiften til etårige Kaya er udstedt efter gældende regler.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx