16/05-18 16:58

Den lyserøde førertrøje tager endnu en sejr i GiroenDen lyserøde førertrøje tager endnu en sejr i Giroen

Simon Yates vandt endnu en etape i Giro d'Italia iført løbets førertrøje. Tom Dumoulin blev nummer to.

storybild

Simon Yates vandt endnu en etape iført den lyserøde førertrøje. Scanpix/Luk Benies

Osimo. Briten Simon Yates (Mitchelton) fortsætter med at vise storform i cykelløbet Giro d'Italia.

Onsdag vandt han endnu en etape iført løbets lyserøde førertrøje, og dermed udbygger han sin føring i den samlede stilling.

Yates kom først i mål efter de 156 kilometer fra Assisi til Osimo og henviste hollænderen Tom Dumoulin (Team Sunweb) til andenpladsen.

Dumoulin ligger også på andenpladsen sammenlagt, og det trækker op til en duel om den samlede sejr imellem de to.

Det blev altså en finale imellem favoritterne til klassementet. Flere udbrydere forsøgte sig ellers undervejs, og med 15 kilometer tilbage var italienerne Alessandro De Marchi og Fausto Masnada samt spanieren Luis León Sanchez i front.

På det tidspunkt havde de præcis et minut ned til feltet, som dog blev ved med at æde sekunder, og udbruddet blev neutraliseret endeligt, da rytterne med fem kilometer tilbage kørte ind på brostensstykket.

Det brugte tjekken Zdeněk Štybar som afsæt til at stikke afsted, og han fik selskab af belgieren Tim Wellens, der havde kræfter til at køre med.

Men med 1,5 kilometer tilbage satte Yates et stort angreb i værk på en stigning og hentede dem begge.

Dumoulin var nærmeste mand i forfølgelsen, men den forsvarende Giro-vinder kunne ikke lukke hullet til Yates, der vandt komfortabelt på opløbsstrækningen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Turister badede på helt mennesketom...
bt.dk
Trump fyrer rådgiver efter hårde ord...
bt.dk
Her er fem huse med pool til under 2...
bt.dk
Grandprix-stjerne ændrer udseende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx