13/08-18 17:12

Adam Yates skal hjælpe sin bror på podiet i VueltaenAdam Yates skal hjælpe sin bror på podiet i Vueltaen

Etapeløbet Vuelta a España får deltagelse at Mitchelton-Scott-brødrene Adam og Simon Yates.

storybild

Madrid. Både Adam og Simon Yates triller ned ad startrampen i årets Vuelta a España, når etapeløbet begynder i Malaga 25. august.

Det skriver de britiske tvillingers hold, Mitchelton-Scott, på sin hjemmeside.

- Oprindeligt var Vuelta a España ikke en del af mit program, men sammen med ledelsen besluttede vi, at det ville være en god øvelse i at køre flere grand tours samme år, siger Adam Yates til holdets hjemmeside.

26-årige Adam Yates brugte tre uger af sin sommer på de franske landeveje som Mitchelton-Scotts største klassementhåb i Tour de France.

Men det stod hurtigt klart, at formen ikke rakte til en topplacering for Yates, der i 2016 blev nummer fire i Tour de France.

Han gled ned i klassementet og rettede i stedet fokus mod at hente en etapesejr.

Det var tæt på at lykkes på 16. etape, hvor Yates lå alene i front med få kilometer til mål. Et styrt på en nedkørsel betød dog, at Quick-Steps Julian Alaphilippe strøg forbi ham og tog sejren. Yates blev nummer tre på etapen.

Selv om Adam Yates nu skal flankere sin bror i Vueltaen, betyder det ikke, at holdets overordnede mål er ændret. Det fortæller sportsdirektør Julian Dean.

- Simon er stadig vores kaptajn, og Adams rolle bliver overordnet set at hjælpe Simon, siger Julian Dean.

- Vi går selvfølgelig efter podiet i Vueltaen. Det ville være et fantastisk resultat for os.

- Men hvis vi ser på de grand tours, vi har kørt de seneste to år, har vi noget arbejde foran os, og vores overordnede mål er at udvikle os gennem hele løbet, lyder det fra Dean.

Simon Yates var i hopla i de første to uger af Giro d'Italia tidligere på året.

Briten vandt tre etaper og lå til at snuppe den samlede sejr, før han gik helt kold på 19. etape og raslede ned i tabellen.

Han endte derfor Giroen på en 21.-plads.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx