12/06-18 13:04

Håndboldkvinderne kan få revanche mod Sverige ved EMHåndboldkvinderne kan få revanche mod Sverige ved EM

Danmark og Sverige er kommet i samme pulje ved håndbold-EM, der spilles i Frankrig i december.

storybild

Lotte Grigel og resten af det danske landshold tabte til Sverige i VM-kvartfinalen i december. Hendrik Schmidt/Ritzau Scanpix

Paris. Det danske kvindelandshold i håndbold skal møde Sverige, Polen og Serbien i det indledende gruppespil ved EM i Frankrig i december.

Det ligger fast efter tirsdagens lodtrækning i Paris, der placerede Danmark i gruppe A, som skal spille i Nantes.

Dermed kan Klavs Bruun Jørgensens tropper få revanche for nederlaget til Sverige ved VM sidste år, hvor svenskerne blev stopklods i kvartfinalen, som endte 26-23 til de blågule.

Det svenske hold tabte efterfølgende både semifinale og bronzekamp og endte på fjerdepladsen.

Polen nåede slet ikke videre fra indledende runde, mens Serbien røg ud i ottendedelsfinalen.

Her er de fire EM-grupper:

Gruppe A: Danmark, Serbien, Sverige og Polen.

Gruppe B: Frankrig, Montenegro, Rusland og Slovenien.

Gruppe C: Ungarn, Spanien, Holland og Kroatien.

Gruppe D: Norge, Rumænien, Tyskland og Tjekkiet.

EM bliver spillet fra 29. november til 16. december.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx