14/08-18 14:24

Milan henter midtbanespiller fra Chelseas overskudslagerMilan henter midtbanespiller fra Chelseas overskudslager

Tiemoue Bakayoko er kommet i overskud hos Chelsea. Derfor sender klubben ham nu på leje i Milan det næste år.

storybild

Den franske midtbanespiller Tiemoue Bakayoko blev aldrig den forventede succes i Chelsea. Ian Kingston/Ritzau Scanpix

Milano. 23-årige Tiemoue Bakayoko blev aldrig nogen succes i Chelsea. Klubben sender ham nu til AC Milan på en etårig lejeaftale med købsoption.

Derfor er det ikke sikkert, at Bakayoko kommer til at tilføje flere kampe for Chelsea på sit cv.

Han nåede 43 kampe for klubben i sidste sæson. Han blev kritiseret for nogle af sine præstationer, hvor han ikke kunne følge med i det høje tempo i Premier League.

Der var ellers høje forventninger til ham, da Chelsea sidste sommer købte ham for 40 millioner pund, cirka 335 millioner kroner.

Bakayoko blev for alvor kendt i sine tre sæsoner i Monaco fra 2014 til 2017, hvor han slog sit navn fast som et af Frankrigs nye, store midtbanetalenter.

Han skal nu forsøge at lære under den tidligere midtbanegeneral Gennaro Gattuso, der står i spidsen for Milan. Klubben er i denne sæson med i Europa League-gruppespillet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx