13/08-18 23:10

Mohamed Salah får problemer for at tale i mobil i bilenMohamed Salah får problemer for at tale i mobil i bilen

Liverpool har videregivet en hændelse til politiet, hvor Mohamed Salah angiveligt taler i telefon i sin bil.

storybild

Mohamed Salah kan få problemer, efter at en video angiveligt viser ham tale i telefon, mens han kører bil. Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Liverpool. Liverpool-angriberen Mohamed Salah er havnet i problemer, efter at en videooptagelse, der cirkulerer på Twitter, angiveligt viser ham tale i telefon, mens han kører bil.

Den engelske fodboldklub bekræfter ifølge BBC, at den har videregivet hændelsen til politiet.

Optagelsen viser en person, som altså skulle være Mohamed Salah, der taler i telefon, mens hans bil er omringet af fans.

- Klubben har, efter at have talt med spilleren om episoden, gjort politiet opmærksom på optagelsen og omstændighederne omkring denne.

- Vi har talt med spilleren og vil håndtere det internt.

- Hverken klubben eller spilleren kommer til at kommentere sagen yderligere, siger en talsperson fra Liverpool ifølge BBC.

Politiet bekræfter, at det har modtaget en video, der angiveligt viser en fodboldspiller, som taler i telefon, mens han kører bil.

Mohamed Salah blev i sidste sæson kåret som årets bedste spiller i Premier League.

Han scorede hele 44 mål på tværs af alle turneringer for Liverpool, som blandt andet nåede frem til Champions League-finalen.

Her blev egypteren skadet i 1-3-nederlaget til Real Madrid.

Mohamed Salah spillede på grund af skaden kun med i Egyptens to sidste gruppekampe ved VM i Rusland, hvor han scorede både mod Rusland og Saudi-Arabien.

Egypten tabte imidlertid alle tre kampe og røg hurtigt ud af VM.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx