13/08-18 15:28; Opdateret: 13/08-18 17:13

Flot spil i major sender Tiger Woods i verdens top-30Flot spil i major sender Tiger Woods i verdens top-30

Tiger Woods blev nummer to i PGA Championship og er nu tilbage i top-30 på verdensranglisten.

storybild

St. Louis. Golfstjernen Tiger Woods fortsætter sit imponerende comeback mod verdenstoppen i golf.

Efter at han søndag blev nummer to i årets sidste majorturnering, PGA Championship, er han nu rykket op som nummer 26 på verdensranglisten.

Han har ikke været i top-30 siden 2014.

I lang tid var Tiger Woods væk fra sporten på grund af problemer med sin ryg, og en overgang røg han helt ud af top-1000.

Men 2018 har været et tiltrængt vendepunkt for den legendariske golfspiller, som har vundet 14 majortitler gennem karrieren - den seneste i 2008.

For otte måneder siden gjorde Woods comeback, og foruden sin andenplads i PGA Championship har han siden comebacket blandt andet spillet sig til en delt sjetteplads i majorturneringen British Open.

Verdensranglisten toppes af landsmanden Dustin Johnson, mens vinderen af årets PGA Championship, Brooks Koepka, springer op på listens andenplads.

De to var begge blandt de otte spillere, som mandag blev præsenteret som en del af USA's hold til årets Ryder Cup.

USA's kaptajn, Jim Furyk, bekræftede desuden, at Patrick Reed, Justin Thomas, Jordan Spieth, Bubba Watson, Webb Simpson og Rickie Fowler er med på USA-holdet.

Woods er ikke udtaget, men Furyk mangler fortsat at vælge fire spillere til det amerikanske mandskab.

Golfduellen mellem USA og Europa afholdes i slutningen af september i Frankrig.

Bedste dansker på verdensranglisten er Thorbjørn Olesen, der er røget en enkelt plads ned efter årets sidste major.

Olesen er nu nummer 41 i verden. Han håber på at blive udtaget til Ryder Cup af Europas kaptajn, Thomas Bjørn.

I så fald vil Olesen blive den tredje dansker i historien til at repræsentere Europa ved Ryder Cup. De to andre er Thomas Bjørn og Søren Hansen.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx