11/06-18 15:59

Arsenal-legende skal tæmme Balotelli i NiceArsenal-legende skal tæmme Balotelli i Nice

Den franske Arsenal-legende Patrick Vieira forlader New York City FC og tiltræder hos Nice i hjemlandet.

storybild

Patrick Vieira skifter tilværelsen i New York ud med trænerjob i Nice. Eduardo Munoz Alvarez/Ritzau Scanpix

Nice. Den pensionerede fodboldspiller og Arsenal-legende Patrick Vieira stopper som cheftræner for MLS-klubben New York City FC og tiltræder i stedet i samme job i den franske klub Nice.

Det meddeler begge implicerede klubber.

- Det har været en enormt svær beslutning for mig og min familie at forlade New York. Der er ikke blevet taget let på den.

- Mange drømmer om at få muligheden for at blive cheftræner i New York. De passionerede fans har gjort det til en af de største oplevelser i min tid i fodbold, siger Patrick Vieira til MLS-klubbens hjemmeside.

I Nice afløser han Lucien Favre, der i den forgangne sæson førte klubben til en skuffende ottendeplads i ligaen.

Klubben, der har den italienske spradebasse Mario Balotelli i spilletruppen, havde en tredjeplads at forsvare fra sæsonen før.

Vieira indledte trænerkarrieren i spidsen for Manchester Citys reserver, inden turen gik til New York.

Som aktiv spiller slog han primært sine folder i Arsenal i perioden fra 1996 til 2005. Desuden optrådte han for blandt andet Milan, Juventus, Inter og Manchester City.

Han spillede 107 landskampe for Frankrig og var med til at vinde VM i 1998 og EM i 2000.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Turister badede på helt mennesketom...
bt.dk
Vraget landsholdsprofil uenig med...
bt.dk
Efter Thulesen Dahls heftige...
bt.dk
Rolf spærrede øjnene op, da han...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx