Af Bo Poulsen - 24/04-18 20:54

Ekspert efter næsten 10 år i sit felt: Det undrer hende stadig, at dette kan gå så galtEkspert efter næsten 10 år i sit felt: Det undrer hende stadig, at dette kan gå så galt

Tirsdag starter den nye sæson af TV3-programmet 'Mit plastikmareridt', hvor danskere, der har gennemgået fejlslagne kosmetiske operationer, beder programmets to eksperter om hjælp med at få rettet på fejlen.

storybild

Marie Louise von Sperling fra 'Mit Plastikmareridt'.

En af eksperterne fra Amalieklinikken i København er Marie Louise von Sperling, der har arbejdet som plastikkirurg siden 2009, fortæller til BT, at det ikke kun er i programmet, at der henvender sig danskere, som har brug for hjælp efter fejlslagne kosmetiske indgreb. Og de patienter som Amalieklinikken modtager, som ikke medvirker i programmet, kommer mange af de samme problemstillinger, som dem man oplever i 'Mit plastikmareridt'.

Specielt én ting undrer hende.

»Nogle gange undrer jeg mig over selve 'designet' fra kirurgen, hvor man tænker. Hold da op, hvor er det dårligt udført. Særligt brystoperationer undrer jeg mig over, at de ender, som de gør,« siger hun.

Ifølge plastikkirurgen er det ofte dårlig planlægning fra plastikkirurgens side, som er skyld i, at de ender hos Amalieklinikken og i programmet får patienter, der ofte længe har lidt under konsekvenserne.

»Med planlægning mener jeg, at man som kirurg skal bruge lidt tid på at gennemskue, hvordan man opnår det bedste resultat. Man skal simpelthen kunne gennemskue og planlægge processen ved at se på patientens ansigt eller krop og se, hvordan man bedst går til 'designet' af indgrebet.«

Det kan også skabe komplikationer, hvis en overvægtig patient bliver opereret. Så burde kirurgen ifølge Marie Louise von Sperling sige til vedkommende, at denne skal tabe sig inden en operation. Det kan også skabe komplikationer, hvis en patient vælger at ryge efter en operation. Her burde rådet også klart lyde, at man bør undgå røgen. Men det er ikke alle, der gør det.

Det er tredje sæson, at Marie Louise von Sperling medvirker som ekspert i programmet. Og det er hun glad for.

»Det er jo mega fascinerende og virkeligt det hele. Og så er det også rart, at det er mig og Jens Jørgen (programmets anden ekspert, red.), der har den fulde ret til at bestemme, hvem der skal behandles,« siger hun.

Plastikkirurgen har fået flere positive kommentarer med på vejen, men der er også patienter, som ikke helt tror på det, de ser på skærmen.

»Der er mange, der tror, det er skuespillere, som medvirker. Men det er altså helt ægte, det vi sidder med,« slår den 38-årige kirurg fast.

Se første afsnit af den nye sæson af 'Mit plastikmareridt' tirsdag aften klokken 20.00.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Derfor er metroen så ULIDELIG varm
bt.dk
Vraget landsholdsprofil uenig med...
bt.dk
Beskyldt for at 'stå bag' grimme...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx