Af Niels Pedersen - 22/05-18 16:45

Har fem børn og 18 år yngre kæreste: 57-årig Hollywood-stjerne skal giftes for første gangHar fem børn og 18 år yngre kæreste: 57-årig Hollywood-stjerne skal giftes for første gang

Han er blevet kaldt en af Englands mest eftertragtede singlefyre, men nu må de håbefulde bejlere opgive ævred. Efter et langt liv som ungkarl skal den 57-årige Hollywood-stjerne Hugh Grant giftes for første gang senere på måneden. Den udkårne er hans 18 år yngre kæreste, svenske Anna Eberstein.

storybild

Skuespilleren Hugh Grant og hans svenske kæreste Anna Eberstein. (Billede: CAROLINE BLUMBERG)

Det afslører The Sun, som dokumenterer det forestående bryllup med et billede af skærmen på registreringskontoret i den fashionable London-bydel Chelsea, hvor Grant og hans kommende hustrus navne tydligt står at læse.

Registreringskontoret ligger ikke langt fra parrets luksusvilla i det vestlige London. Ifølge The Sun kommer brylluppet til at stå inden udgangen af maj måned.

»Denne dag havde ingen af Hughs venner nogensinde set komme. Han bliver snart pensionist, og endelig er han blevet et familiemenneske,« siger en kilde om det forestående ægteskab til The Sun.

Hugh Grant og Anna Eberstein mødte hinanden for seks år siden, og kort efter blev den svenske tv-producer gravid. I dag har parret tre børn sammen, og rollen som far har tilsyneladende ændret 'Fire bryllupper og en begravelse'-stjernen, der tidligere havde et ry som en af Hollywoods mest hadede personager.

»Da han fik børn, ændrede han sig fra at være en helt forfærdelig person til at være en ret forfærdelig person,« siger modellen Elizabeth Hurley, som var sammen med Grant i 13 år.

Hugh Grant og Anna Eberstein på den røde løber før Golden Globe-showet tidligere i år. (Billede: MIKE NELSON)

Udviklingen har i så fald været undervejs et stykke tid, for Grant fik sit første barn med ekskæresten Tinglan Hong i 2011. De fik deres andet barn sammen i 2013 - tre måneder efter at Anna Eberstein havde født sit og Grants første søn, John Mungo Grant.

The Sun melder ikke noget om, præcis hvor og hvornår brylluppet skal finde sted. De skal nok heller ikke regne med at få en invitation. Hugh Grant er kendt for at værne om sit privatliv og har flere gang været i klinch med den britiske tabloidpresse.

Han har blandt andet gået rettens vej for at få en anden tabloidavis, Daily Mirror, dømt for at hacke hans telefon. Tidligere i år indgik de et forlig, som kostede Daily Mirror en sekscifret sum i britiske pund, skriver BBC.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx