Af Christian Hansen - 28/02-18 12:19

Taler over sig på direkte tv: Spice Girl afslører nyt om prins Harrys og Meghan Markles bryllupTaler over sig på direkte tv: Spice Girl afslører nyt om prins Harrys og Meghan Markles bryllup

Et amerikansk tv-program tog en tilsyneladende uventet drejning, da den ene femtedel af Spice Girls lod til at tale over sig for snurrende kameraer.

storybild

Spice Girls ses her til de Olympiske Lege i London 2012 (Billede: Stefan Wermuth)

'Mel B' kendt som 'Scary Spice' i den ekstremt populære popgruppe, deltog tirsdag i det amerikanske talk show The Real. Her blev hun under en ellers harmløs 'small talk' spurgt af de nysgerrige værter, om den britiske superstjerne kender nogen, der skal med til årets royale begivenhed, brylluppet mellem prins Harry og Meghan Markle.

'Mel B' nikkede og svarede:

»Ja, jeg skal med… Men jeg ved ikke, om jeg skulle have sagt det,” lød det, inden hun præciserede at 'os fem Spice Girls' har hver fået en invitation.

Det fik de misundelige amerikanske kvinder til at gå i selvsving af begejstring. Spørgelystent forsøgte værterne at udfritte 42-årige Mel B for mere. Med held.

Mel B blev spurgt direkte, om hun og de andre fire i gruppen, Victoria Beckham, Geri Horner, Emma Bunton and Melanie Chisholm, skal optræde til receptionen. Uden at besvare spørgsmålet direkte, lod hendes kropssprog dog til at bekræfte det, værterne håbede at høre, da Mel B smed sine stikord i vejret og sagde 'Jeg er nødt til at gå. Nu bliver jeg fyret.'

Meghan Markle og prins Harry skal giftes til maj (Billede: DANIEL LEAL-OLIVAS)

Ifølge Daily Mail er den kommende brud, Meghan Markle, fan af popgruppen, der dominerede hitlisterne i den sidste halvdel af 1990'erne.

Prins Harry og Meghan Markle bliver viet 19. maj. Brylluppet vil finde sted i St. George's Chapel i Windsor Castle, der ligger ved kongeslottet Windsor vest for London.

Prins Harry, der officielt hedder prins Henry af Wales, er i dag 33 år, og han er den anden søn af prins Charles og afdøde prinsesse Diana. Amerikanske Meghan Markle er 36 år og kendt for sin rolle i tv-dramaet "Suits".

Prins Harry og Meghan Markle blev forlovet 27. november.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx