Af Mads Brandsen - 23/03-18 22:13

Blachman straffer meddommer: 'Jeg vil ikke have, I det tager det her personligt'Blachman straffer meddommer: 'Jeg vil ikke have, I det tager det her personligt'

SPOILER-ALERT: I det følgende afsløres, hvad der er sket i fredagens 'X Factor'-liveshow.

storybild

sendxnet Vita: "Say Something" af A Great Big World . X Factor 11, liveshow 5 i DR Byen fredag den 23. marts 2018. (Billede: Martin Sylvest)

17-årige Vita Nikoline Jensen trak fredag aften det korteste strå efter en omsang mod Jamie Talbot. Hun er dermed færdig i talentshowet.

Det står klart efter fredagens kvartfinale i X Factor, der havde temaet 'noget på hjerte'. Det havde dommer Thomas Blachman også, da han skulle træffe den endelige afgørelse. Fem minutters enetale måtte der til, før han var i stand til at træffe den svære beslutning.

»Der er noget i dig, unge pige, som jeg tror helt vildt meget på. Som ikke er blevet forløst. Det kan godt være, du skal gå ud i verden og finde den selv. Der er ikke rigtig meget, der tyder på, at I kan finde ud af det, I to,« sagde han henvendt til meddommer Sanne Salomonsen.

»Jeg vil ikke have, I det tager det her personligt. Det handler om håndværk også. Jeg vil gerne straffe min meddommer og sender dig hjem, Vita,« konkluderede han efter omsangen, hvor Vitas stemme knækkede en enkelt gang.

Jamie Talbot, der høstede dommer-ros for sin mørke version af Leonard Cohen 'Everybody Knows', fortsætter derimod til semifinalen næste uge.

Fredagens dramatiske højdepunkt var, da showets eneste tilbageværende gruppe Place on Earth måtte sande, at performancekunst kan være en svær størrelse under et live-transmitteret underholdningsprogram.

Mille havde en slange med noget væske i håret, som endte med at splatte ud i hendes ansigt, da gruppen var på scenen for at synge 'Pilgrim' af Fink.

Heldigvis tog Mille det selv med oprejst pande. I pausen mellem liveshowet og afgørelsen fortalte Millet til BT, at hun stadig var 'helt høj'.

»Jeg tænkte slet ikke. Jeg gjorde det bare. Nu har over en million mennesker så lige set, at jeg hælder sort vand i hovedet uden det var planlagt. Jeg har det ret vanvittigt, og jeg synes, det er mega øv, at det ikke virkede, for det var mega sejt at se på. Men jeg er glad for, at jeg gjorde noget.«

Det gik galt, fordi de slanger, som Mille og Kathrine havde i håret, som der var små huller i, så væsken ville pible ned, ikke virkede som planlagt.

»Jeg havde en sprøjte siddende, som jeg skulle trykke på. Det forsøgte jeg, og så kunne jeg mærke, at der kom vand ud over mit ben, fordi der var hul i slangen. Jeg tænkte 'fuck, fuck, fuck' og hev slangen af - og så fik jeg vand i hovedet,« siger Mille.

Semifinalen i showet finder sted næste fredag, hvor Place on Earth skal kæmpe mod Rasmus, Sigmund og Jamie Talbot om en plads i finalen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx