Af Sebastian Kirk - 08/03-18 20:55

Danmarks nye rapper: 'Det skal fandeme tage 15 år, før jeg bliver glemt'Danmarks nye rapper: 'Det skal fandeme tage 15 år, før jeg bliver glemt'

Valby-rapperen Node er aktuel med sit debutalbum, 'Cambiarme'. Han hitter stort på Spotify, men succesen er langtfra tilfældig.

storybild

Node er klar til at indtage den danske musikscene efter et halvt livs 'opvarmning'.

Dansk hiphop har fået en ny dreng i klassen - og han har ingen planer om at droppe ud foreløbigt.

Med 70 millioner streams på Spotify har Valby-rapperen Node således været godt i gang med at slå sit navn fast i det seneste års tid, og nu er han endelig aktuel med sit første album, 'Cambiarme'.

Oversat fra spansk til dansk betyder titlen 'Jeg forandrer mig'. Og det er ganske rammende for den udvikling, Node har været igennem siden sin opvækst i et socialt belastet boligkvarter, hvor våben, stoffer og vold har været en del af hverdagen.

»Jeg kommer fra et sted, der har været gråt. Der er ikke så meget der. Og det skjuler jeg heller ikke i mine sange,« som han siger.

»Jeg kommer fra et socialt belastet område, hvor man i en tidlig alder får nogle valgmuligheder. Du kan enten være med eller mod. Og hvert valg, jeg har taget i min barndom, har haft konsekvenser - både gode og dårlige. Det vigtigste er, at jeg har lært af det.«

Det har dog altid været musikken, der har drevet Node. Han har rappet siden de tidlige teenageår, men det har været nødvendigt for ham at gøre sig nogle erfaringer på livets skole, før han var parat til at udkomme.

(Billede: PR)

»Jeg har ikke følt mig klar før nu. Jeg har været under uddannelse i halvdelen af mit liv, men det var nu, det skulle komme. Det er nu, folk skal høre mine historier. At udgive det her album er ligesom at aflevere en eksamen, og nu kan jeg få min karakter,« siger Node.

Og umiddelbart ligner det et stort 12-tal. Alle pladens 12 numre strøg direkte ind på Spotifys top-50 i Danmark, og en uge senere ligger 10 af dem der stadig. Men et eller andet sted har Node altid vidst, hvordan det ville gå.

»Jeg har altid kun haft én plan, og det har været, at en dag rammer jeg den med min musik. Og når jeg rammer den, så rammer jeg den hårdt. Det har taget 12-15 år for mig at komme hertil - og så skal det fandeme også tage 12-15 år, før jeg bliver glemt,« slår han fast.

»At kunne give en følelse via lyd og musik er noget af det fedeste. At kunne stå foran et publikum, der rent faktisk synger med på dine senge og er med til at anerkende det, du har skabt - det er ubeskriveligt.«

Nodes debutalbum, 'Cambiarme', kan blandt andet høres på Spotify.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx