Af Bo Poulsen - 11/05-18 22:08

Rockstjerne blev sidst set på hotel for to dage siden: Nu er han fundet dødRockstjerne blev sidst set på hotel for to dage siden: Nu er han fundet død

Skotske Scott Hutchison fra bandet 'Frightened Rabbit' blev meldt savnet af blandt andet hans bandmedlemmer for få dage siden. De var bekymrede for, at han ville tage sit eget liv. Politiet har siden fundet hans lig ved marinaen ved Port Edgar i Skotland torsdag aften.

storybild

Frightened Rabbit. Northside Festival. (Billede: Flemming Krogh)

Det skriver blandt andet BBC.

Før han forsvandt, skrev han en alarmerende besked på Twitter, hvor han omtalte sit eget liv i datid. Han sluttede af med at skrive 'Jeg er borte nu. Tak.'

Han blev sidst set på hotellet Dakota i South Queensferry klokken 01.00 natten til onsdag.

Herefter skrev bandmedlemmerne, der inkluderer Scott Hutchisons bror, denne besked på Twitter:

'Vi er bekymrede for Scott, som har været savnet i nogen tid nu. Han er måske i en skrøbelig tilstand nu og træffer måske ikke de bedste beslutninger. Vi håber, at Scott - eller en anden med viden om hans lokation - kontakter politiet i Skotland.'

Deres frygt for forsangerens helbred var reel. Scott Hutchison har tidligere været meget åben omkring sin kamp med depression.

Scott Hutchisons familie oplyser i en pressemeddelelse, at de er knust over deres 36-årige familiemedlems alt for tidlige død. Det fremgår også af pressemeddelelsen, at de til det sidste havde håbet på, at man ville finde ham i live.

»Depression er en forfærdelig sygdom, som hverken alarmerer eller giver tegn på, hvornår den rammer dig. Scott kæmpede bravt med sine problemer i mange år, og vi er meget stolte af, at han var så åben omkring sin kamp,« lyder det blandt andet.

Også bandmedlemmerne har skrevet en pressemeddelelse, efter det fredag kom frem, at deres bror og ven var fundet død.

'Ord beskriver ikke den altoverskyggende sorg og smerte, som vores kære Scotts død har medført. Men det at han ikke lider længere, giver os en form for tryghed,' lyder det blandt andet.

Hutchison dannede Frightened Rabbit sammen med sin bror Grant, Bill Kennedy, Andy Monaghan og Simon Liddell. De udgav deres første album ud af dem i 2006. Bandet har spillet i Danmark flere gange - blandt andet i 2013 på musikfestivalen Northside.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu er Kim Wall blevet bisat: 'Det var...
bt.dk
Er det her det værste selfie nogensinde?
bt.dk
Video viser grusomt sexovergreb på...
bt.dk
Marianne Jelved er ikke overrasket...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx