Af Sebastian Kirk - 09/05-18 20:11; Opdateret: 09/05-18 20:46

Forskere kan have fundet en reel kur mod hårtab - ved et uheldForskere kan have fundet en reel kur mod hårtab - ved et uheld

God nyhed til rigtig mange mænd.

storybild

Omkring 75 procent af kaukasiske mænd rammes på et tidspunkt af hårtab. Fem procent af dem før de fylder 20 ifølge Sundhed.dk.

Toupé, hentehår, måne eller en fuld tur med trimmeren.

Rigtig mange mænd har få reelle muligheder, når de kommer op i årene, og det begynder at tynde ud med hår på issen.

Men nu er der måske rigtig godt nyt til de mange mennesker, der lider af hårtab. Forskere fra Manchester Universitet er nemlig helt tilfældigt faldet over et middel, der kan få lokkerne til at spire igen, skriver BBC.

Egentlig forsøgte man at skabe et stof mod knogleskørhed, men i stedet fandt forskerne ud af, at de har skabt noget, der har en dramatisk indvirkning på hårsække. Stoffet får dem simpelthen til at spire igen, forklarer forskningsleder Nathan Hawkshaw til The Telegraph:

»Det faktum, at dette nye middel, som aldrig var tænkt som en kur mod hårtab, fremmer hårvæksten hos mennesker, er interessant på grund af dets potentiale. Det kan komme til at gøre en virkelig forskel for mennesker, der lider af hårtab.«

I dag findes der to forskellige medikamenter, der kan hjælpe mod hårtab: Minoxidil (for mænd og kvinder) og Finasterid (kun for mænd). Problemet med begge er dog, at der er anseelige bivirkninger, og så er de sjældent synderligt effektive.

Det nye middel, der på nuværende tidspunkt bærer det mundrette navn WAY-316606, går aktivt ind og påvirker et protein ved navn SFRP1, som hæmmer hårvæksten. I forsøg på hårsække doneret fra flere end 40 patienter fandt forskerne, at WAY-316606 fik hårsækkene til at spire med to millimeter hår på bare seks dage.

»Det tyder på, at WAY-316606 kan være et effektivt middel til behandling af hårvækstforstyrrelser hos mennesker,« forklarer Nathan Hawkshaw.

Næste skridt er at teste midlet på mennesker for at se, om det også virker i praksis.

Ifølge Sundhed.dk rammes 75 procent af kaukasiske mænd af hårtab med varierende sværhedsgrad. For kvinder er tallet under 20 procent.

Studiet er blevet bragt i det medicinske tidsskrift Plos Biology.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuffet Kevin Magnussen: 'Vi kæmper...
bt.dk
19-årige Daniel deltog i druk og...
bt.dk
Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx